dagene falder af træerne
som sten fra en skulder
kold som et svedigt hav
konkylierne konkluderer
kalkulationer ud i uvisheden


jeg står i et kys ved fx
vesterhavet vesterhavet
er væk
på en intenst bidende måde
karmaen er en temperatur reguleret
efter dit indre piskompas


universet ligger i koma
med åbne øjne.