Brystet hæver og sænker sig som dej under huden, Det er ikke så meget andet end bevidstheden ved sin ind og udånding og en eller anden latterligt forældet kliché om påskønnelsen ved overhovedet at trække vejret. Det er uden pis bestemt ikke første gang denne betragtning kommer på bordet, men første gang den opleves præcis som nu i dette nu. Og så er det væk. Pist.