jeg holder i
fredericia duer
blander dig med skyer
i himlen og mennesker
skider på hianden som
havde de atombomber
i blikkene jeg lægger vægt på
den potentielle protagonist i mig selv
mens jeg udfører antagonistiske muskelsammentrækninger
i søvne og drømmer om muskuløs dybde
kærligheden sammen med kærligheden
til københavn hviler i en futuristisk lomme og
vejlebroen er fantastisk på den her tid af døgnet
det behøver jeg slet ikke fortælle dig gentagelser
er som gentagelser altid har været fuldstændigt geniale solen
er på vej halvorange ud
hvornår sætter himlen ind og hvornår helvede
er vi i roskilde