Sidder og gafler i en knivskarpt smagende bøf, jeg netop har lavet. Har ingen appetit. Det er usædvanligt. Bliver ringet op midt i maden jeg ikke spiser. Hun siger, hvad hun hedder, men jeg kan ikke genkalde hendes ansigt. Det gør hende sindssygt vrissen. Jeg kan ikke genkende dig, siger hun. Fint, siger jeg. Aner ikke hvem du er. Hun lyder helt forkert. Psykopatisk nærmest. Skrigende. Hun lægger på. Hun lød virkelig ked af det. Hidsig. Jeg ville ønske, jeg ikke havde glemt hende, så vi kunne have snakket om, hvorfor hun var så skide sur. Jeg ville ønske jeg ikke var så glemsom, så jeg vidste hvilke fejl jeg begik og ikke begik dem igen. Jeg ville ønske jeg ikke var så glemsom. Jeg ville ønske jeg ikke var så glemson. Jeg tror jeg er søvnig.