Jeg ved ikke om jeg scorede hende eller omvendt. Eller omvendt om ingen af os scorede hinanden, og at vi ligesom bare flød sammen, faldt i snak i natten som smeltet smør. Ihvertfald gav jeg en taxa hjem til mig, os hånd i hånd, bortset fra da taxechaufføren forlangte penge. 149, sagde han og jeg sagde ja ja og hun grinede mens hun nev mig bagi og jeg klaskede hendes venstre røvballe, hvortil hun fik røde kinder. Faktisk står den nat og dele af dagen i tåger stadig den dag i dag. Hvad jeg husker tydeligt, var hendes let spraglede strømpebukser, hendes smilehuller og at hun vækkede mig med trommende tommelfingre på skulderbladet. Umiddelbart efter smadrede hun et af mine vinglas i fascination over en fortælling hun var igang med. Hun blev virkelig flov, men jeg ville ikke ødelægge øjeblikket, så jeg kyssede hende og flåede trusserne af. Vi dyrkede varm dampende sex i en time, hvorefter hun smuttede og jeg kyssede hende nærmest præforelsket. Maria. Vi vekslede hverken telefonnumre eller noget. Det er nok godt nok. Frosne billeder kan være ligeså smukke som levende.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar