Solen er iskold. Når den vandrer ned bag bakketoppe med solsikker, der skygger på den anden side. Når en foregiver at være Jesus og samtidig spytter frygt ud i samtlige vener og din kærlighed er nyttesløs og ikke gengældt. Det er et paradoks, at du drømmer når den er gået ned når den smadrer dem, drømmene. Det er et paradoks, at egyptere strækker hænder mod noget, der er intet. Det er et paradoks, at vi hylder noget, der dræber os. Teksten er et paradoks, der holdes i live af dig.