Paradentose

Når man er plørefuld
ser man alting soleklart,
går over for rødt i centrum,
kaster sit hjerte til ære
for damer i form
af en habbit lagt henover
en vandpyt,
og senere hen
smækkes væsker op på disker af mænd, der mister
deres stolthed på ingen tid

til ingenting og ingenting
går dem mere på end en afvisning
af en fremmed kvinde med silikone
i kasserne, de samme tøser,
der afviste dem tilbage i syvende verdensklasse
hvor intet var umuligt
i folkeskolen mens man sad forholdsvis tilfreds
på en bænk med mågeklatter og pis,
lissom på diskoteket, hvor fandangoer
opkaster deres hjerteblod blandet med
tykke plamager champagne
nær ved og næsten klasket ind i ansigtet
på uskyldig kvinde med de længste ben
og et pulserende modersmærke på halsen
dunkende i takt til musikken, bag hende står
to alkoholikere og skråler med på Freddy Mercury;
"WE ARE THE CHAMPIONS!",
natten ligner i sandhed sig selv i dag
hvor de rodløse bygninger minder mest
om gamle mænd med paradentose.