Cassiopeia er bare en cool kvinde. Hendes gang er selvsikker og stiletterne slår den fast med syv tommer søm. Smukke, powdy bryster og en numse lige sådan. Hendes læber er svulstige og kan fange opmærksomheden hos selv det mest tågede hashvrag. Hun vrikker virkelig meget med røven og dét, at hun stritter med lillefingeren når hun drikker kaffe er det mest charmerende nogen maskulin mekanisme kan forestille sig.
Jeg har altid elsket hendes blik. Cassiopeia var en stjerne.

Audrey er fransk. Hun giver samtidig de mest fantastiske blowjobs. Hun stikker dybere end som så. Går i laset tøj fra genbrug, hovedsageligt sprættede sweaters i sindssygt stærke komplementærfarver. Jeg husker duften af hendes trusser fordi hun engang efterlod et par under mit dynelagen. Dog ved et uheld. Medmindre hun ville forsegle vores møde. Vi mødtes begge stive og ensomme nede ved havnen, hende i for lidt tøj, mig alt for liderlig. Jeg var stiv i lang tid med hende.

Liv er smuk. Jeg glemmer aldrig hendes smilehuller. Hendes måde at sige de simpleste ting på den mest dybsindige måde. Hendes øjne giver hende meget. De gav MIG meget. Jeg var nok en smule forelsket i Liv. Hun mindede mig om noget jeg aldrig har vidst jeg altid har savnet.

Sabine havde et smittende grin og jeg husker jeg gav hende klamydia samme dag som hun forærede mig en buket blomster. Jeg var selvfølgelig oprigtigt glad for dem og vidste hun havde noget for mig. Hun underholdte mig som hun altid gjorde den dag og senere på ugen var hun ved lægen og blive tjekket. Jeg er ret sikker på hun ikke grinte den dag. Så meget som normalt. Vi snakker ikke sammen længere.