Beach

Jeg sidder med sand
under tæerne
under træerne
og betragter tidens tænder
idet spildevandet vandrer op
til os og vores fødders aftryk
efterladte som spor på spildt tid
i en tid, hvor det traditionelle ville være
at udfylde dens huller mest muligt mens
vi sidder uduelige som det overflødigshorn
af vandprocesser
der skyller ind over os
og til forveksling ligner
mikroskopisk kærlighed
Og lige nu
er vores eneste bekymring
vores hver især
genspejlede pupiller.