Jeg er kemi af lim limet sammen af rim
siver ud i kanaler til min kannibalistiske
eksistensberettigelse, hvor jeg æder hvert et ord
suger på sproget, spytter med nihilistiske folkeskoler
ind i kæften på barndommens gader, hvor jeg lægges for had
selv elsker jeg mig, kærligheden er et grundvilkår til trods for
bipolare omstændigheder og jeg sidder fast, men hvilken sædeplads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar