Banan Og Skrabelod




- Hvad spiser du?


Jeg observerer stemmen, men bemærker ikke den er rettet imod mig. Sidder stadig sulten og færdiggør min frokost, der består af ristet rugbrød med salami, to boller med ost og peberfrugt plus pandekager med banan og bacon, noget marmelade ved siden med flødeskum
på toppen. Jeg kigger op.


- Hvad spiser du? Spørger kvinden igen.

- ØØØhm, jeg sidder og spiser brunch.

Der er kun en enkelt pandekage tilbage og så et par bananer.

- Sådan en skal jeg også have!

- Den er også virkelig lækker.

- Jeg vandt 100.000 i dag... på et skrabelod.

- Okay?

Men jeg tabte det i morges. Men altså folk ude i byen kender mig og ved udmærket, hvilke konsekvenser det kunne få, hvis de beholdte pengene. De røvhuller ville ikke kunne slippe afsted med at beholde dem.

- Okay.

- Den der finder det, får 2000. Det synes jeg er en rimelig pris.

-Okay. Mennesker skal også belønnes.

- Jeg synes altså, det er helt okay. Det er fandeme mine penge. MINE.

- Okay.

- De skal bruges på en rejse. Jeg inviterer nok min kæreste. Han har gjort så helvedes meget for mig. Måske min datter. Har de spiritus her?

- Det tror jeg da.

- Kraftedeme et dejligt vejr, hva'. Man skulle næsten have været på stranden, du.

- Det er rigtig skønt, ja.


Nu siger hun ikke mere. Efter sidste sætning hoster hun fra et par tilsyneladende røgtunge cigaretlunger akkompagneret af hendes manglende tænder, der får læberne til at blævre en smule ved lufttrykket. Jeg lægger bestikket og servietten på den mindste tallerken. Den mindste tallerken lægger jeg på den største og går ind i caféen med tingene. Kvinden står derinde.


- HALLØJSA! Siger hun demonstrativt.

- Jeg skal have en brunch. Og den skal være UDEN bananer!









Ingen kommentarer:

Send en kommentar