Som i et foster fuld af dødt blod i formaldehyd et sted i Jylland i et biologilokale, slipper jeg næppe ud over denne forbandede smertetærskel. Har du fået tæsk af din egen sjæl med knohjern pressende presserende akut mod blodets mørkeste side? Har du nogensinde elsket en så voldsomt det skabte eksorbitant had til dig selv da det forsvandt? Har du blæst din hjerne med saltpetersyre-bullets og trukket streger i sandet overskredet minuttet efter det sidste sekund? Har du set mig? Har vi mødt hinanden? Jeg er så forbudt for børn som lader sig gøre. Har du set filmen med mig i hovedrollen? Der står tilladt "Ingen" på coveret. Har du set blødende spytårer løbe langs kanylers kanaler drivende med lydløst kød fra analsexscener i knap så hårdtslående hardcore pornofilm? Er det noget ved snakken eller vrøvler jeg bare? Har du fået pisk på skulderbladene og bladet gennem eksistensen, der startede med at stoppe? Har du set livet fra sin værste lysside? Har du hældt kogende asfalt over tungen, der passerede din drøbel, der passerede komprimerede emotioner, der passerede dit liv revy? Har du nogensinde været der for mig? Har du?