Jeg husker det som var det i går. I morges sad vi ved åen og sugede gejserens vand op med sugerør. Kastede kastanjer efter månen og skulle vi være heldige at ramme fik vi et stjerneskud senere. Du læner dig stille ind til mig. Hvisker: "Jeg elsker dig mere end noget andet menneske nogensinde kommer til nogensinde når som helst hellere end noget andet fænomen. Dyb elsken med dig i mig kan sidestilles med det smukke jeg måsjke engang kommer til at opleve. Men analogien findes endnu ikke. Jeg svarer med et blødt, blidt kys. Og med øjnenes anerkenden. Dine øjenvipper sitrer.