sin egen tunge slikke sår på himlen
hvorefter det blev svimlende senmorgen som havde
smilerynker på nattens mund, så bliver det middag,
så efter middag bliver det eftermiddag
hvor det før var formiddag
og nu snart aftenstimens guld i gul
to timer inden klokken smadrer midnat og tolv
slag illustrerer noget, der i virkeligheden er
ikke eksisterende
lige nu og her og så
alligevel ikke lige nu og her, bare et ord eller flere
ingen kender, ikke engang tiden gør og nu
rejser fænomenet *daggry* sig fra horisonten
endnu engang som så mange
gange før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar