Dog
Hunden gør. Det gør jeg også. Vi er begge beslægtede eksistenser. Skider begge på det hele så det halve kunne være nok. Det hele er en reference til mennesker, der ikke elsker. Og en lygtepæl. Vi har begge nosser, der hænger helt ned til jorden. De dingler letsindigt og er på størrelse med tennisbolde, skrabende mod asfalten, hvis det er længe siden de har fået noget. Det ER længe siden vi har fået noget. Sidst, engang engang, fik vi kærlighed i kolossale mængder af ekstraordinære hunkønsvæsner. Nu er vi efterhånden krævende igen. Jeg griber efter mellemkødet, hvis der ikke snart sker noget. Du knepper meget gerne en puddel du tilfældigvis skulle møde på gaden en mørk aften. Og du går specifikt efter puddelhunden fordi du har læst puddelhunden, er den helt korrekte tæve for dig, ligesom hendes ejer Paris Hilton er for alle mænd. Spænder et bling-bling-halsbånd om halsen på dig mens jeg spytter et par gange ud i den blå luft. Rød halsbrand eller begyndende influenza. Min sygdom er en permanent tilstand, men når vi snakker om influenzaen, kommer og går den. Hvis nu skizofreni var den kommende og gående sygdom i stedet ville verden være langt mere underholdende. Verden ville for det første kunne forstå den spektakulære tankegang. Tag nu os to fx. Du spæner gerne ti kilometer på en mark efter en lækker lille bitch, der har tændt en gnist i dig. Jeg spenderer gerne ti kilo på en lækker bitch i byen. Og vi gør det aldrig forgæves. Aldrig. Altid søger vi et udbytte, men vi har aldrig været egoistiske, nærmere holistiske, vi tænker altså på det store billede. Her tænker jeg på det STORE billede. Gigantiske luftbobler næsten bristede i stjernebyens himmelhovedstæder. Det kosmopolitiske kosmos, hvor vi styrer vores eget lort og, hvor alle andre styrer deres. Større bliver det kraftedeme ikke. Jeg fatter en knogle i naturen og kyler den ad helvede til, hvorefter stemmen siger "aport" men det lyder som "abort" da jeg dvæler ved p'et. Overvejer stadig det med at blive far. Sammen løber vi mod horisonten med savl i kæften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar