Det skete den dag. Det skete den nat. Det sker nat og dag. Puls der pludselig spytter. Lys der åbenlyst reflekterer lyskegler i nattens spejlinger. Halvdøde, visne sommerfugle og det samme kunne man sige om bladene øjnene blader igennem som var de anonyme eksistenser. Jeg har sagt, der var nat. Jeg har sagt der var dag. Så er der solen. Månen. Stjernerne. Konstellationerne. Konstanterne. Det irrationelle vanvid på kanten. Så sker der sgu noget i horisonten. Solnedgang. Solopgang. Jeg drømmer. I nat var jeg Aurora, en smuk romersk skikkelse. I tilbedelse over mig selv pustede jeg personlige skyer ud foran næsetippen.

Så smukt er mennesket. Dag og nat.

Det er sjælens frekvens, der bevæger sine tusindben flittigt i din hjernebark. Elsker du endorfiner ligeså meget som mig?