her er en fremmed. her er en anden. her er en hånd. et blik, en sko, en sten, et hjerte, en skulder, et blad. her er noget andet. her er noget kendt. her er noget blæst. en skov, et skab, et skrin, et skrald, et skår. dette er dit, dit eget dit, dig og du og jeg og den og dét. her er et men. en mand, et menneske, et blod, en beholder. noget pis, et skib, et fald, et skred, en sten, en jord, noget dybt, dit ord.

dette det. disse floder, udstrakte uendeligheder, efterladte landskaber, ekkoernes efterladenskaber, vinden der falder i et år. noget blod, dit, mit, ikke så meget pis. åbne sår, lukkede ansigter, broer der kommer og går, altid muligheden for kærlighed, den dødeliges udødelighed, angsten der vælder ind over dig foruroligende og smuk som vand over sten, tid, stjerner. det altid potentielle lys, kys, altid at ville dø i en for sindssyg kliche.

i havet i havet

her er man:
en glaspartiklet
porcelænsplatform

man er væk man
er lige her man

intet har virkelig
rigtigt
ændret sig man

glider væk
falder til
sortner bort
lar det gå

himlen stadig halv
intakt, solen
solen som den
kalder på hjertet falder
i havet, i havet for satan

dette er ikke et kærlighedsdigt

jeg har lyst
til at krølle dig
sammen jeg har
lyst til at rykke dig
rundt jeg har lyst
til at gøre ting ved
dig vi ikke vidste
om hinanden jeg
har lyst til at bruge
min bevægelse på
dig jeg har lys til
at skinne under
din hud jeg har
lyst til at kysse dig
spektakulært kærlighedsklar jeg
har lyst til at give dig
molekyleessensen
af mit hungrende blod jeg
har hænder puls sved blod pis
der ikke betyder en skid
buldrer dit rum ind i rummet
af tidsfordriv smukke røvbalder
på en motherfucker smukke
sekundkrystallisationer

et stykke prosa jeg ikke fandt ud af hvor helvede skulle hen

den latterlige kendsgerning at kysse postkasserøde kærlighedserklæringer ind i din mund. at tapetsere sit indre til morfin, solnedgang og for længst glemte antikvariater. bilde sig selv ind, for ikke at gå til grunde, at der findes en grund, noget hinsides, der er svulstigere, dybere end den her laden stå stil, svinden hen, sveden ud. den hypotetiske kvindes hud skal ikke andet end at efterligne mine refleksioner, jeg vil se hendes orgasmer sætte sig fast som spektakulære krampetrækninger skabt af en kompromisløs blodsprængning. der skal ikke være noget tilbage. der skal ikke være noget at komme efter. kun efterladenskaber af de ekkoer vi tog med os i døden. kisten skal hamres til med stilhed.