Hedebølgen er helvedes kold
ved siden af dit kæmpe kernehjerte

flodbølger er det rene vand
ved siden af det
stormocean
du ved dit kys
fremelsker

Jeg kræver jeg tilbage det jeg jeg var var langt smukkere end det er

Julie

Juli er
en smuk satan
er du
dagene i den

Jeg er august
der tonser ind
i dine blodårer

Opvasken tager snart sig selv, hvis ikke jeg tager mig sammen. Den står bare der og stirrer som et kærlighedshungrende barn. Beskidt og ensom. Jeg starter med gaflerne og knivene og bevæger mig derefter videre til tallerknerne, der er mugfyldte og cornflakesinficerede, nogle af dem med ketchup og stivnet spaghetti på, nogle med smeltet sukker og klam, stinkende broccoli, en enkelt med brune ris, der engang var hvide. Gryderne er om nogle de vamleste. Kombinationer af vækster, der nærmest gror op ad gryden som et surrealistisk skovlandskab. Jeg stiller dem vasket op ad min opvaskeholder, der sirligt lader sig afdryppe mens jeg gør resterne rene. Da jeg er færdig er jeg fuldstændig færdig. Viskestykket hænger tilfreds på hanken.

Jeg ved ikke hvis læber løber mest

Jeg stoler på bordet der er din
krop, jeg
æder dig som en sexet buffet
og lapper læber i mig som den
køter jeg er.
senere sidder jeg på to knæ
du sidder på alle fire.