blandt alle
solstrålerne
dukker
originale
metaforer frem
pakket ind
i et dybt
fint mørke
ingen pis
et øjebliks
hav
her kunne
være tale
om et kys
hen under
aftenrødmen
der kunne være
tale om
lettede træer
blottede for
skulderblade
en nøgen bark
en åben kvinde
hvis blodlegeme
rødmer