solen falder af træerne
sjælen kaster konstant skygger
der er en pumpende bevægelse
i landskabet blodet simulerer
med naturlighed
som om kysset er en kærlighedserklæring til
sig selv
blodårerne løber ud i havet
blodet løber ud i sandet
halvkold iklæder dagen sig sin uundgåelighed
jeg er luften omkring min hud
jeg tænker på et gammelt kys
jeg er musklen i dit hjerte
fuglene dæmper sig mens horisonten damper