trækker mit
vejr
i landdrag
gigantiske
suk sukkes
bullshit
der er noget
efter den sidste
udånding
pulserende
vader jeg iltløs
gennem havet
i hals til halsen
denne ingenting
vejer tungt
på skulderbladene
din hud dulmer mine tunge
tunge suk
du trækker mig op
som en bundløs
metalgenstand
i et håb om
et håb om
i morgen

jeg ved hvad jeg laver. denne ikke haven styr på en skid. ukontrollabelt åndedræt. det er ude af mine hænder. min pande nærmest højlydt klaskende mod muren. at falde til blods. jeg føler alting forsvinder
for mig. at føle sig forladt i noget, der aldrig var i forvejen. forestille dig en kæmpestor betonklods der forsøger at mase sig ind i en for lille papkasse. den her fylde er urummelig. der er for meget for lidt. for få mættede lys. dette mørke der æder sit eget dybt sorte hul. eksploderer.

dette arkitektoniske ansigt
jeg carver din røv blød med kys
vi ligger dybe mens stormen tager til
jeg har ikke skrevet noget af værdi
i hundrede år tænker jeg efter
orgasmen
jeg knepper min sublimering i røven
jeg distorter dit ansigt med en tommeltot i din kæft
jeg har brug for den form for forvrængning
jeg ville dø uden
dine øjenlåg i min puls der banker foruroliget afsted
dagens tomhed der sparker min konstruktions doom på plads
at ville dø at ville leve min medfødte pendulering gennem
betonlandskabets introverte eksplosioner hvad
vejer mest tanken eller tanken om manglen på samme