der er stille her, ikke så meget, som en lyd, ikke så meget pis. i virkeligheden elsker jeg nok højere ideen om kærligheden mere end kærligheden selv. jeg ved ikke om det er fucked, om jeg er blæst på den måde, om  det pis er for ærligt. der ligger ligesom noget på lur, ubegribelig storslået, som i forhørslokaler, hvor der befinder sig en person blot 5 cm inde bagved glasset. det er ligesom uendelig tæt på og uendeligt langt fra. jeg ved ikke om jeg er for meget idét jeg er for lidt eller om jeg er for lidt idét jeg er for meget. som om jeg snakker om ting der aldrig bliver til en skid, et potentiale der venter på at blive brændt af, på, igennem. jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det pis til.