der er stille her, ikke så meget, som en lyd, ikke så meget pis. i virkeligheden elsker jeg nok højere ideen om kærligheden mere end kærligheden selv. jeg ved ikke om det er fucked, om jeg er blæst på den måde, om  det pis er for ærligt. der ligger ligesom noget på lur, ubegribelig storslået, som i forhørslokaler, hvor der befinder sig en person blot 5 cm inde bagved glasset. det er ligesom uendelig tæt på og uendeligt langt fra. jeg ved ikke om jeg er for meget idét jeg er for lidt eller om jeg er for lidt idét jeg er for meget. som om jeg snakker om ting der aldrig bliver til en skid, et potentiale der venter på at blive brændt af, på, igennem. jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det pis til.

du gør det godt kærligheden
får ben at gå på glas
at stå på alting glitrer
lyskyssende giv mig en
kanal jeg kan ånde både
smadret og herreglad i
låget angten er en illusion spændt
ud som eksistentiel bue himlen
hænger kold det er godt
på den måde det er godt spark
til ilden med dine blodkar dine
sindssygt smukke blodkar jeg
har ikke en skid på hjerte det
fint på den måde sprudlende
blåhvaler og stilhed på repeat

ting vil gå til
ting vil tage til
til i ikke en skid
til i ingentinget
gå til i intethed
alting tager tid
tid er uendelig
min fucking bare
røv.

flænset blodappelsin
langs en flodbred.

dine ben pakket om mit kranium hver
bevægelse katalyserer tiltagende
passionsfrugter på tungen ting vil
eksplodere eksplosionsdelikat klicheer
vælter ud af
dit bløde skød læberne er et hvidt
snidt hvor stjernernes overflødighed
er skåret væk giv mig et fald jeg kan
lande på blødt lande på fjølsblødt
kærlighedsspektakulær angstmedicin
angstspektakulær kærlighedsmedicin
tårerne som tårnende bølger trænger
sig glas på blodsprængte tusindtræer
i et sekundsmadret tilsnavet landskab

han ender med at gøre det sidste han til sig selv havde forudsagt han ville gøre som en gavnligt personlighedsudviklende ting og ender samtidig med at gøre det første, der er fuldstændig fucked for hans personlighed. hvorfor han gør som han gør VED han et eller andet sted godt med hundrede procents sikkerhed, men omvendt er dét han er, er ikke umiddelbart dét, han ønsker at være. de siger man skal være sig selv, men er det hele sandheden? vil mennesket ikke konsekvent blot være en modificeret udgave af sig selv, sit eget indre pis, og dermed ikke desto mindre en svagere udgave en den udgave, der ville have præsenteret sig for eksistensen, hvis man havde erkendt alting ved sig selv, selv sine inderste tenderende psykopatiske træk, sin ambivalens i sit forhold til andre mennesker, ens kærligheds kardiogram, at alting i til syvende og sidst kan koges ned til et mininum af tilgængeligt følelsesregister, men at man omvendt fortæller alle mulige cunts, at det handler om alt muligt andet, når du for helvede bare er et knust menneske, der græder dit lort til grød hver nat. indvendigt som en løve der vil slippe ud af kroppen på et dådyr. på den måde at en anden eksistens, eller noget fremmed for dig finder sted i kraft af din fortrolighed i denne tilsyneladende hjemlighed. hvad der driver dig er drivet i sig selv, en formålsløs søgen efter noget der slipper dine hænder så snart, du har grebet det. mudder som beton, himmel som glasskår, eksistentiel irrationalitet og din bevægelse af kroppen som en lavine hen i mod døden.

blæsteksistentiel referenceramme i porcelæn spændetrøje

man skal sprænge før man kan flyve
man skal sande før man kan lyve
man sidder i et hjørne og gør
ikke en skid
man sidder i en hjerne og æder
tilbagevendende molekyler fra
sin fødsels kollaps manglen på rum
er til at føle på giv mig en bazooka, en lykke
om halsen min mund
fuld af kys jeg vil danse
techno i din kæft stjernerne
er overvurderede dit knoglede
kosmos giver mig fucking
kuldegysninger manglen på knæ
gør mig høj

opskrift på et klamt digt:

brug brutalt mange kærlighedsadjektiver
brug samtidig ord som træer, strand, elskov, vene, blod, ondskabsfuldt røvhul, sommerfugle
indskyd meget gerne formuleringer såsom det gjorde modbydeligt ondt eller du rev mit hjerte itu
skriv dagbogsagtig kvalme, efterlad gerne vomitus direkte på papiret
klichéer er PISSE vigtige i denne sammenhæng!
skriv meget gerne om hvor alene du nu er efter tabet af din elskede (elskede er også et vigtigt ord)
undgå ikke grænserne for hvor dyb din navle rent faktisk er, synk så dybt som muligt
skumfiduser over et bål ville også fungere dejligt
tænkt på følelsen af noget rendyrket smukt i sin originalitet og vend derefter dette fuldstændigt på vrangen

himmelkonklusion: angstakkumulation
trang til cracks gennem pis, trang til at
turde at tø sne, se mørket i øjnene, englene
græder fucking forløsning for mine fødder gud
føder begravelser konstant konstant flækker
ambivalensen af grin giv mig et liv der er
til at dø i, et skælvende fjernsynsbillede i sort
hvid

for satan
dine læber
skælver

dine ben ligger
spredt som
sexet aske

sig noget stilheden
ikke allerede har
sagt

fremkald en dybere stilhed
bon iver lytter til mig

mit fucked blik
som en ustoppelig
kærlighedsbeholder

jeg beholder kærlighed kærligheden
volder tab på tab hvad er livet uden
glaspartikler og geniale sommerfugle
genitalier der vælter grådigt ind i
hinanden

kærligheden som en form
for uundgåelig bevægelse

pis kan koges ned
til noget sproget ikke fatter

mine hænder skælver som en helvedesdal bon
iver trøster mit pis med toner om hjertet

bryd lortet op
i tusind dele
for at se
klart

jeg ligger
hvor jeg lagde
mig i går

jeg lægger
hvor jeg vil lægge
mig i morgen

hvordan jeg vil
lægge det smadrede
på hylden

er som en uklar
himmel
på en kærlighedskodyl
dag

i mit for blodige
system

venerne porcelænskommunikerer
rædselsslagne glastanker

alting fordamper som faldet selv

gå nu ned i det fuldstændigt amok afklædt
angstpulserende stripped som en flosset
albatros tynget og høj på hitchcocktouch flad
som et iltbatteri kold som Cash begravet
som kapitalismen umenneskelighed verden
er en maskeret satan satans guddommelig og
dobbelt up på ensomhed og cracked beton
gennem barndommens bebyrdede kill

at gå op går op i
at gå ned i sig selv
at gå op i selv sig går ud
på at være ved siden af sig selv
ved siden af sig selv ved siden af sig selv
at gå ind i en anden går ud på at gå ind i sig selv
i det at være ved siden af sig selv om en dybere version
af sit selv og dermed en ophævelse af den andens oplevelse
af sit eget pis
at gå hen og gå til går ud på at gå i stå i bevægelse
at gå igen går på at gå igang igen igen hvor man slap
at gå igang at gå igen går igen og igen igang igen