at være alene
to
det er et
fedt

bølgerne i dit hår
og sådan noget
pis

er det vejen
at gå
mod den smadrede
horisont

hvad er horisonten
i en  hypersensitiv
knoglebark

stjernerne er bristede
tråde engang
røde

solen ved jeg
kraftedeme snart
ikke med
som den hænger der
slatten og stupid

lyset i dit hår
og sådan noget pis
pis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar