at være alene
to
det er et
fedt
bølgerne i dit hår
og sådan noget
pis
er det vejen
at gå
mod den smadrede
horisont
hvad er horisonten
i en hypersensitiv
knoglebark
stjernerne er bristede
tråde engang
røde
solen ved jeg
kraftedeme snart
ikke med
som den hænger der
slatten og stupid
lyset i dit hår
og sådan noget pis
pis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar