Inden vi knirker os gennem
sneen langs landskabets krystalliske 
kirker knust af ureligiøs kærlighed
beder vi i hinandens hænder bønner
om novembers falden på stribe glas
svaler og viber som salve og vi savler
over himlens tone som det hele ser ud
lige nu der er frostroser der snart tør
vi springer ud som popsangere forklædt 
som solsorte med sne på sinde