Du falder ud af din egens øjne og ind dine egne
alene alene sidder du egerngnaskende en falden
kastanje og klynger læberne til din egen
skovbund
Du forsøger at samle dig om noget men falder forgæves fra
hinanden i gråd de sunkne stammer synker endnu
engang i din hals der om lidt stivner i angst
Ingen kommentarer:
Send en kommentar