Hedebølgen er helvedes kold
ved siden af dit kæmpe kernehjerte

flodbølger er det rene vand
ved siden af det
stormocean
du ved dit kys
fremelsker

Jeg kræver jeg tilbage det jeg jeg var var langt smukkere end det er

Julie

Juli er
en smuk satan
er du
dagene i den

Jeg er august
der tonser ind
i dine blodårer

Opvasken tager snart sig selv, hvis ikke jeg tager mig sammen. Den står bare der og stirrer som et kærlighedshungrende barn. Beskidt og ensom. Jeg starter med gaflerne og knivene og bevæger mig derefter videre til tallerknerne, der er mugfyldte og cornflakesinficerede, nogle af dem med ketchup og stivnet spaghetti på, nogle med smeltet sukker og klam, stinkende broccoli, en enkelt med brune ris, der engang var hvide. Gryderne er om nogle de vamleste. Kombinationer af vækster, der nærmest gror op ad gryden som et surrealistisk skovlandskab. Jeg stiller dem vasket op ad min opvaskeholder, der sirligt lader sig afdryppe mens jeg gør resterne rene. Da jeg er færdig er jeg fuldstændig færdig. Viskestykket hænger tilfreds på hanken.

Jeg ved ikke hvis læber løber mest

Jeg stoler på bordet der er din
krop, jeg
æder dig som en sexet buffet
og lapper læber i mig som den
køter jeg er.
senere sidder jeg på to knæ
du sidder på alle fire.

Jeg tanker følelser til et nyt årtusinde

Ingen her gør
noget i nærheden af dig
Jeg kommer dig ikke længere nærmere
Jeg har distance inde på livet
Jeg har slugt horisonten.

jeg gik neden om din lejlighed i stiv tilstand

jeg gik kold klokken tolv tror jeg nok

jeg gik hjem i lejligheden og tænkte på dig naturligvis

jeg gik helt ud da den var seks på min seng

jeg husker tydeligt jeg forsøgte at glemme dig

jeg glider tydeligvis ud af din besvidsthed

du gider tydeligvis ikke min bevidsthed

jeg koger blødkogte æg og er patetisk

jeg smider hele svineriet overbords

Skyd mig
i stykker af
kærlighed
med læber
med hjertet
på rette sted,
jeg vil mærke
jeg kan føle.

jeg stjæler
kys af forbipasserende
kvinder
og slår døden
ihjel

Den ultimative stilhed
er når du med læber
ligger ord i min mund
jeg ingen ord har for

Jeg opdager dagen opdager natten
lyset svinder sort
kegler lys bader med nøgne
træer
jeg afklæder dit skind

DSB

Det venter jeg bare med.
Du venter?
Ja jeg venter bare.
Jeg skal af i Randers.
Nå?
Ja jeg skal af i Randers.
Ved du hvad, jeg venter bare så, jeg venter bare.
Du venter bare?
Ja ved du hvad, jeg venter bare, det skal du ikke tænke på.
Okay, jeg skal nemlig af i Randers.
Jeg venter bare. Ved du hvad, jeg venter bare.

Som flakser din øjne under mit kød
som glasskår eksploderer galakser
som knuste flasker og faldende knuste
ruder trillende ned af kvinders kinder, kender
jeg følelsen af følelsen dine hænder omsvøbt
reflekteret blidt af solens blod og morgensdagens sod
sveder sort lort under min sorg og dog vader jeg
videre våd af dine i tårekanaler
af dine sansebombarderende blodbaner, baby, jeg skal
også videre, du skal dybere ned i det her liv, jeg skal væk
fra en ønskebrønd, hvor på bunden ligger blot bund
og intet er at komme efter du har været der, jeg en
trilliard klicheér og stereotyper bankende på
diskotekets dør ensom med bajer i hånden og
savl kæften på en halv times søvn i centrum
jeg kører kys og skyer, mens uvejret
i lungerne over mine knogler tager til, som en sol
snart forældet forlader horisonten og nye skybryd
breder sig mens den sover på sine stråler og jeg
væk går med den ud

Pupiller er blodskudte
i din blomst

jeg vokser mig
større
en bevidsthed
af drøm og geranium

det kys

skal standses

nu

den sol

skal fryses

læber slæber lys med sig

Hvad er det der gør

sneen tør

sige til vejret

nu forlader jeg disse frostbidte

kinder

falder som en sten fra

dit hjerte

det handler om omsorg

krystalliske bjerge

i dit ansigt

jeg er en stenen der falder

fra hinanden

hvis ikke vi går op

i hinanden

Benzin

Jeg går på dit kys
hele vejen
hjem.

jeg ligger i sengen
jeg ser en film
jeg ser en film, der gør mig liderlig
jeg får en besked
jeg hører vind piske
jeg har lyst til et kys
jeg har lyst til brystvorter
jeg har lyst til at realisere mig selv
jeg har lyst til at drikke mig stiv
jeg har lyst til at kneppe
jeg har lyst til at komme
jeg har lyst til at skride
jeg har lyst til at falde

før skyerne går ud så

før skyerne til et stop

stands en svane

du er et hav

omkring.

Forelskelsen gør forskellen

jeg er enten eller

intet

ingen mellemveje

kun sekssporede

motorveje

Det der vand
holder ikke

en meter

skulle der gå
før jeg faldt
for fanden

og længden
på tilbagevejen
må bearbejdes
med små skridt

bort fra
dit blik
ser jeg

tæt på blækket
fra blyantens spyt spytter
jeg dig
væk i form af indhold
tømt for fugle
der falder i stimer time
for time

Lige nu er der ikke så meget pis. Det vælter ud med dårlige tekster fra min hånd, der er ude af mine hænder. Jeg kan lide den måde årstiden umiskendeligt flygter fra den foregående særdeles smukt og blade falder, synker i med jordens hals. Vejret har trukket længe i stilhed med skyerne, der nærmest symfonisk triller forbi legemet. Jeg tænker på morgendage og nutid, jeg tænker i det hele taget aldrig på frem i tiden, længere frem i hvert fald. Jeg sidder og keder mig en smule og tænker det ville være lækkert at vade en tur langs vandet lige nu, se måneskinnet ligge sig legende sig på dine læber, dig der ved, hvem du er. Lige nu er der ikke så skide meget pis. Ikke så skide meget pis at fortælle om og jeg ville ønske, der var bedre lort i den her maskine. Jeg er om muligt mere rastløs end fugle på trætoppe og millimeter fra afdankede vindueskarme for længst afstøvede. Der bare venter på at tiden slår dem ihjel. Jeg vil ikke indrømme det, men jeg tænker stadig på om du har det godt og jeg tænker stadig på når dit hjerte slog mig ud af kurs.Dine vuggende røvballer bærer rundt på alle de historier, der vil mig noget. Jeg har lyst til dig tæt, tage dig i hånden og på sengen. Kneppe dig til vi forsvinder. Nu. Hamrer jeg teksten i bund og sætter mit.

Blodet er løbet ud i sandet

Du smager smukkest

når læberne gaber

Du er for vild

jeg farer vild

jeg er helt væk

du er så her.

Min slags satans poesi

står i forvejen

skrevet i dit skød

hvorud vokaler vælter

Fuck det her

for ikke det her

for ikke at sige

dig

får ikke dig fuck

det her fuck

det her

jeg spiser glas om natten

med din underbevidsthed i baghovedet

jeg er høj på græs med din skov på fingrene

blomsten eksploderede og famlede på ingen

tid ingenting bliver så godt som så godt igen

havene er for højt til jeg kan bunde nu nu

bunder lortet i kvalme og kvaksalveri.

At absolut ubesværet kunne gå
på vandet. Næææ, jeg
vil synke dybt ned i din mund. Ingen slinger
i halsen.

Jeg har

ikke det mindste imod

alt det intet

der er i

mit hjerte

der er

mere kød på

intet

Ingen titel

Jeg siger jeg elsker dig højt
indeni

jeg siger ikke 
jeg elsker dig indeni
højt

Mælkevejen går
i divergerende linjer
fra dit skød og hele vejen
til dit bryst. konstellationer
af himlens hud.
så vil jeg skide på
stjernerne.

Natten tænder for mørket
du lighter en smøg i baggården
og går cool ud med den.
tilbage på diskoteket blinker
du stroboskopt. du
klæder mit ansigt
af med benene.

Natten tænder for mørket

du lighter en smøg i baggården

og går cool ud med den

Der er morgen og
du har morgenhår
jeg lækker fra kæften med savl
du er lækker med læber i vand

jeg må bryde med skæret fra sneen
solen er tildækket frost
jeg æder citronmåne patetisk isoleret
i min lejlighed
jeg skal ud af det her bombede lokum
jeg skal lige mærke på luften mellem
himlen og en kvindes læber
eller stryg dét
jeg skal bare føle på himlen og
du skal bar føle mig.

Et røvdigt

et røvkedeligt digt om kærlighed
et kærlighedsdigt om en kedelig røv
et røvkærlighedsdigt om en kedelig
et røv kedelighedsdigt om en kærlighed

Kald mig arkæolog slash astrolog
jeg skræller lag af stjerner
til de nøgne eksploderer

Jeg ville slå ihjel

for et blødt

kys af dine læber

and

your eyes could kill a

man

Søvnfuld

Jeg er din
mund fuld
af min.

Du er min
søvnfuld drøm.

går træet i stå
standser
blodet

så
hellere standse
kys

og gro
ind i din
mund

Jeg mærker hendes skridt
bevæge mig.
de våde læber løber
af med hende
da hun ovenpå skælver

Kakerlakker i galakser

rakkerpakkere i dynejakker

polakker i kajakker

jeg snakker solsort som en kolort

jeg snakker hvidt som himlen over Gudhjem

Dine øjne falder
ud af telefonen

du kigger i gulvet efter rum til dig selv

jeg har opkaldt dig efter
vi skred ned ad bjerget

men du genkalder intet
jeg siger dig