Hvorfor hænge sig i skæbnen når lortet er givet på forhånd. Hvorfor dvæle ved fortid når du kan man nutid. Hvorfor gåre fremtiden til noget storslået når den er sløret som tågen og forslået som skrigende vinyl med maksimeret volume i din øregang. Hvorfor sætte dig tilrette i forkerte i stole, der knirker og aldrig virker og stole på folk og fæ, der lukker lort ud i ny og næ.