Jeg kender en melodi, der er skrevet af undertegnedes underbevidsthed.
Jeg kender en kendingsmelodi og et refræn, der sparker røv. Jeg har noget til dig. Jeg har noget
på hjerte jeg hjertens gerne vil have du skal have. Et hav af ord. Jeg nynner en nonne klædt i de uskyldigste klæder.
Kald det et soundtrack af guddommelighed. Jeg har en trang til sang, til brøl, til skrig. Et hjerte til salg. Der er frit udvalg i min krop. Der er tilbud på gratis kærlighed. Der er gratis tårer i vinduet. Der er stiletter i skrigende gule nuancer langs væggen. De smukkeste diamanter får du aldrig fat i. De er hevet væk for næsen af dig. Du vil gerne give en diamant en diamant og dit hjerte ud, men chancen for du får sjældenhederne tilbage lige i skærmen er lig nul og nix næsten. Jeg har en tragt til fortrængning. Jeg har sort sorg symboliseret ved de sørgeligste forliste skibe. Jeg har en grund til at gå.

På bund. Jeg har en sund livsstil. Jeg står på egne ben, går på egne ben. Mine fingre skælver sommetider. Parentes konstant. Som en vinternat i sommerhus uden ild i kaminen. Jeg har posttraumatisk stress og Tourettes Syndrom. FUCK DIG, DIT RØVHUL. COCKSUCKER.IGLE. FUCK. SWINE. SVIN. FUCK.
Jeg var i vietnam i en drøm. Parentes posttraumatisk. Junglerne er proppet med insekter, der suger sig fast til dit liv og er kommet for at blive.
Der ligger soldater under bladene parat til at invadere din intimitetszone. Der er parat til at give din drøm et skud mareridt.

Filmen Requiem for A dream har altid været min absolutte yndlingsfilm. Men. Du vil IKKE ønske dig napalm under huden som jeg. Kender du Kandis?
SÅDAN en drøm vil jeg have. Om kandiserede æbler og evig idyl og alt det der, der kun eksisterer i drømme. De gode af slagsen.
Jeg prøver på at fortælle dig noget. Jeg skal nok komme til det. Jeg har et hjerte. Det har jeg altså. I swear. Der trænger til udsugning og ophobning og udskiftning af bristede illusioner og kærlighed og psykopatiske tilbøjeligheder.
Jeg har altså et hjerte. Der slår og slår og slår
dig omkuld.