bogstavelig talt
jeg har noget på hjerte
jeg har hjerte for noget stort
de største metaforer og
bogstaverne staver
til kærlighed i sig selv
metabolismer
bliver til metaforer
bliver til liv levet formidabelt
bliver til tilgivelser
tilgivelser formuleret
som metaforer som sådan
vi tager den langs blodets vandkant
som så flyder ud i landskab, der bliver til
billeder af malerier af metaforer
et hjerte er en hjerte er et billede
jeg er en rockstjerne med stenstjernebilleder
i mit encyclopædi, der daler ned i bøger
der skaber træer, dine tæer sitrer af begejstring
svejsede akkumulationer af metalknogler
kærlighedserklæringer i diamanter fra bjergsider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar