Conscience

Emotionelt ude af motion
inde i tumultarisk tornado
rotationscirkler spejler sig
gentagne gange ganske sådan
bliver det ved som form for
et hovedes pointe, ja en hovedpine
følelsesmæssigt måske uheldigt
uhelbredeligt breder det sig, der
breder sig tit denne her varme:
Fucking ubehag og dunkende
benzinblod placeret blasfemisk
i min mavesæk, men sådan er det
åbenbart med universelle skrubler og
samvittighedskvaler non-stop.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar