Jeg Har Ingen Ord

Jeg kan ikke beskrive det.

Hår, hud, fingre, intenst, euforisk euforiserende ladet.

Jeg kan ikke beskrive det.

Tusinde sommerfugleffekter i mit blod for fuldt blus, pulsen nærmest fjern i en anden galakse.

Jeg kan ikke beskrive det.

Hendes hud, der rammer mine linjer så præcist, at jeg så verden dale ned i min sjæls blodtryghed.

Jeg kan ikke beskrive det.

Læberne sødere end æbler, safterne løbende ned ad hendes knæ, mine ligeledes drivende fra munden.

Jeg kan ikke beskrive det.

Jeg er væk i nuets nærværende tilstand pludselig i stand til at tage hele verden på mine skuldre.

Jeg kan ikke beskrive det.

Alt andet får andre betydninger og betydningsfuldt bliver hendes øjnes gennemtrængende panserblikke.

Jeg kan ikke beskrive det.

Duften skyller over mig af hendes blottede tilstedeværelse blot fordi hun åbnede munden til lyden af smuk stilhed i horisonten.

Jeg kan ikke beskrive det.

Jeg tænker kun på hende, hvor der er fyldt med mennesker, som tilsyneladende er ligesom hende og så alligevel ikke i nærheden.

Jeg kan ikke beskrive det.

Og når vi snitter hinanden med håndfladerne bliver signalerne sendt videre til brystet, til maven, til ekstatisk kuldegysning og det skræmmer os fra vid og sanselighed.

Jeg kan ikke beskrive det.

Lyden bliver til hvisken, duften bliver dæmpet kraftigt, farverne samler sig omkring dit skælvende kærlighedsansigt.

Jeg kan ikke beskrive det.

Det er alt.