Jeg forstår ikke du
ikke forstår
forstår du
min trang
til et dejligt isolationsfængsel
uden menneskelig intervention
jeg ynder at vade
rundt ved siden af mig selv
uden om mig selv
oppe i dig
som et
dyrisk cirkulationsmønster
Nogle gange da jeg var lille, og da jeg var super pubertetsinficeret, og nu hvor jeg er stor og stadigvæk lille, ser jeg et lillebitte udsnit af verden og tænker, at den er så uhelbredeligt urummelig. Det kan være en sammenstilling af sten ved en skov. Der er måske hundredevis af sten, hvor hver enkelt kvadratmeter periferi af den enkelte sten repræsenterer en virkelighed i sig selv. Ikke alene dét, men dét stenens indre i sig selv repræsenterer, ER en virkelighed i sig selv. Og det er bare i fx Hjørring i en lille bitte stump millimeters virkelighed, hvor der i og for sig kunne befinde sig nok udtømmende bevidshtedsmateriale til en menneskealders evighed. Sådan har jeg altid haft det med TING i verden. Verdens masser. Jeg kan overhovedet ikke rumme det og det gør mig bange i sin overvældenhed.
Hej. Jeg er lige kommet hjem. Jeg faldt i snak med en congolesisk kvinde (gudesmuk) i en genbrugsbutik i dag. Så tog vi hjem til hende og så lavede hun afrikansk mad til mig, hvor jeg spiste med fingrene, mens jeg ellers komplimenterede, hvor smuk jeg synes, hun var. Hyggelig dag. Hun lavede en afrikansk form for kartoffelmos, hvor man koger noget vand op med noget pulver. De kalder det Fufu i Congo.Så kom hendes bror på 18, hvilket jeg ikke var nede med. Men hvad kan man gøre. Hun synes jeg var mærkelig fordi jeg ikke troede på gud. Man er nødt til at vælge. Og så var jeg åbenbart sataniker. Det vidste jeg ikke.
Abonner på:
Opslag (Atom)