processuelt bullshit at tage
tyren ved hornene kneppe
sommerfugle i søvne gå
amok i filosofisk
nonsensbetragtning u
beskrivelige bekrivelser kant
på grænsen til sammenbrud at
belyse ting ud fra mørke forstå
alt ud fra ingenting tage bladet
fra eksistensens kæft vandre
vandkanter kolde sluge
solnedgange kameler sparke
gnister i et bål brænde hele
pisset af pisset af

det er det samme
det er det samme
det er det samme

jeg tænker på solbriller
jeg tænker på at slice mine halspulsårer
jeg tænker at jeg ikke længere har den samme
trang til pizza og sådan
jeg tænker at solbriller
for mennesker der er komplet
stilforladte deri finder trøst i form af
solbriller der i deres eget billede konstituerer stil
når de i virkeligheden bare ligner mennesker
der er på vej til begravelse
i deres triste halvfede ansigter
(ikke alle er fucking johnny cash, røvhul)
jeg har altid hadet solbriller
jeg har altid hadet idéen om solbriller som en genvej
til coolness
jeg kan ikke rigtig slippe det billede
jeg tror jeg vil have et par solbriller
der bliver en forlængelse af min coolness
ikke en pseudofed overbygning uden fundament, altså
jeg vil bære dem når mit blik signalerer vinter
(de skal ikke koste mig en skid)
de skal være neutrale i sit udtryk
de skal være neutrale i dit udtryk
de skal lægge sig op af min ansigtsmuskulatur
og specielt mit smil sige
jeg har solbriller dit svin jeg er ved at gå op
i limningen
jeg har det allerede meget bedre.

jeg pakker åndedræt
ind i splintret
glas

jeg står og tramper sådan
håbløst stakåndet fucking
eksistensens marathon døden
er en modbydelig acceleration
en togulykke tværs brystkassen

jeg pakker livet ind i
rædselsslagne aner

livet er en svane
iklædt tjære.