enkelte fugle har situationeret sig som guds papirlapper på altanens alt for lille afslutning. Hvis man ikke er tilstrækkeligt forsigtigt falder man udover i en brandert eller på et tidspunkt, hvor de suicidale tendenser er lige lovlig fremherskende. Første tekst i hundrede år, hader grundlæggende alt for tiden, jeg producerer af kunstnerisk art, nu desperationstekster jeg lige denne lille sødladenhed af en wannabelitteration til den tilfældige virttuelle skikkelse, der måtte kaste sine ben forbi min vej. Der er forår i luften. Jeg savner connection og internettets anti-intimitet gør ikke tricket for mig. Jeg leder efter et nyt sted at bo, hvor jeg kan udvide mulighederne for i yderligere grad at hade alt det, jeg laver. Det vil jeg se frem til. Og bagefter vil jeg kigge tilbage og tænkte, at jeg spildte tiden ved at hade alt, der kommer ud af mine hænder. For derfor at gentage processen ligesom den der kendte Milan Kundera-sætning, hvor han snakker om altings gentagelse og kulturens kollaps som et rap over nallerne af en historielærer, man har glemt dagen efter.

 Det var et ekstraordinært smukt selvmord

man havde ligesom hængt sig i sine egne

tanker

fra bjælken i et øje

Final

Det er vigtigt 

at vi slår hinanden i alt

ellers kommer vi aldrig

videre

Dissolve

Forestil dig at høre den der sang, mens et visuelt sammensurium af iturevne blade huse, træer dyr mennesker landskaber landsbyer fosser gennem dit åsyn fra et 

togvindue.

konverterer til krudtslam og kistebund

med kulkælderens infernalske larm

i mine blodkars fodboldbanede prædiken

Karamel

De mennesker der er omkring 

mig er nødt til

at sluge mig som den elefant jeg er

i glasbutikken skal man 

sluge en del 

kaktuskameler

jeg var sikkert

da jeg skar mig i fingeren og fik

fem sting på hospitalet af den døde

dehumaniserende lægevagt

stresset over små ting som

vi skal allesammen dø

lortet spreder sig

og et mindre skænderi med damen

om et blodrødt københavnerskab der bare 

ikke vil makke ret malingen

dækker overhovedet 

ikke ordentligt

Du sidder måske og tænker

jeg sidder for det meste og føler har 

som sådan aldrig begrebet

tanken om tænken

hvad kom først 

åren eller blodet tåren eller hovedet

jeg rejser ingen spørgsmål

falder stadig væk 

blot i staver 

med de svar

der virker 

for evigt

uendelige

 Vi falder for sneen men 

falder sneen for nogen?

Enten er det en ekstrem

stillesiddende kat eller 

en meget livlig plante

i bygningen på den anden 

side med kvinden der kun

viser sig halvårligt og da blot

i selskab med en smøg hvornår

kulminerer coronaen hvornår

dør jeg af ensomhed og utålmodighed

mens jeg bliver noget aldeles andet

end før døden indtraf

snubler over baphomet i jorden
kærlighedens ansigt er et øje på en computerskærm af glæde
yingandyang fo shizzle my darling beautiful fucking nizzle
sammenklang sammentrang sammentrækning af blodets bank
jeg eksploderer jeg eksploderer!
ud i vanvidsforestillinger om surrealistiske bjergbestigninger af venuscirkulationer
ud i blasfemiske parker hvor mennesker knepper som arketypiske hvaler som bier som blomster som bløder
som bare fanden som bare engle som bare frydes af klare syner bare tryner eksistensens nøgne dyner
byen er en stor fed fisse der venter på at bliver bollet jeg scarfacer mig ind til kernen kraftfulde
reaktorer i hjertet bag hjertet solen er så fucking sød mor hvorfor er du så fucking blød far spasser ud
blandt almindelige lortemenneskerr i almindelige lortebiler med deres ualmindeligt almindeligt lortesmil og bankkort jeg skal fucking give dig bankkort bankfuck cockfuck
sluk mit liv som en jesus bag en sten falder fra verdensbefolknings hjerte falder ud af radioens stjerneunivers blødt stjernerytmer i dit guddommelige røvhul kvindens overtagelse af verdenssamfundet jeg er så malplaceret så fejlkalkuleret anbring mig som moses mos mig i en tronsal af gloriøse anakronistiske gloser
RØDHÅREDE døgnfluer dødhjertede løgnfluer rødmossede motherfuckere der bygger bro til hadet
had hadet din smukke satan med dit smukke smil
din sjæl din sjæl
som et  sygt nok atlas af cytoplasma

jeg æder tiden op ad min krop
kravler tankerne om arketypiske
moderskikkelser der træder ud af sumpe
og buldrer deres kærlighed ind i mit smil
Jeg har svært ved at besøge dig på kirkegården. Hvis jeg ikke bryder ud i gråd. Eller hvis jeg ikke bryder ud i noget som helst. Hvis jeg bare er slukket som et hav.
kærlighed er absolut            absolut
jeg hallucinerer en stor fed
ørn gennem en natlig gennemvandring
af sprukne brosten og våde øjenlåg jeg
sætter mig på sofaen til tredivetusinde jeg har
givet 5 for æder vindruer og bananer binger
netflix læser breaking bad er verdens smukkeste
serie på facebook tænker over tilværelsen friedrich
nitzchses antikrist audiorbooker jeg kort og bevæger mig
videre ind i underbevidsthedens uundgåelige ørkenvandring og
har lyst til at læse murakami min krop er fucked og nøjes med dette
digt jeg kan fortælle verdens smukkeste kvinde er en pige fra aarhus
de gule sten i det golde landskab
evighedstrappetrin bevidsthedsperspektivet
udvidet som en smuk svulmet supernova
Jeg æder mig
ind på mørket
dette under under
skinnets hud
hvem fanden spiser silde
madder klokken 4
hvem fanden læser
murakami klokken 5
og drømmer om ting
der bare ikke sker
det sker bare ikke
hvem drikker decaf
på denne tid
af nat eller morgen
i et rustent hus
med sultne blomster
jeg nedarver mit ophav
min faders
tentakler i underbevidstheden