jeg hallucinerer en stor fed
ørn gennem en natlig gennemvandring
af sprukne brosten og våde øjenlåg jeg
sætter mig på sofaen til tredivetusinde jeg har
givet 5 for æder vindruer og bananer binger
netflix læser breaking bad er verdens smukkeste
serie på facebook tænker over tilværelsen friedrich
nitzchses antikrist audiorbooker jeg kort og bevæger mig
videre ind i underbevidsthedens uundgåelige ørkenvandring og
har lyst til at læse murakami min krop er fucked og nøjes med dette
digt jeg kan fortælle verdens smukkeste kvinde er en pige fra aarhus
ørn gennem en natlig gennemvandring
af sprukne brosten og våde øjenlåg jeg
sætter mig på sofaen til tredivetusinde jeg har
givet 5 for æder vindruer og bananer binger
netflix læser breaking bad er verdens smukkeste
serie på facebook tænker over tilværelsen friedrich
nitzchses antikrist audiorbooker jeg kort og bevæger mig
videre ind i underbevidsthedens uundgåelige ørkenvandring og
har lyst til at læse murakami min krop er fucked og nøjes med dette
digt jeg kan fortælle verdens smukkeste kvinde er en pige fra aarhus
Nogle gange da jeg var lille, og da jeg var super pubertetsinficeret, og nu hvor jeg er stor og stadigvæk lille, ser jeg et lillebitte udsnit af verden og tænker, at den er så uhelbredeligt urummelig. Det kan være en sammenstilling af sten ved en skov. Der er måske hundredevis af sten, hvor hver enkelt kvadratmeter periferi af den enkelte sten repræsenterer en virkelighed i sig selv. Ikke alene dét, men dét stenens indre i sig selv repræsenterer, ER en virkelighed i sig selv. Og det er bare i fx Hjørring i en lille bitte stump millimeters virkelighed, hvor der i og for sig kunne befinde sig nok udtømmende bevidshtedsmateriale til en menneskealders evighed. Sådan har jeg altid haft det med TING i verden. Verdens masser. Jeg kan overhovedet ikke rumme det og det gør mig bange i sin overvældenhed.
Hej. Jeg er lige kommet hjem. Jeg faldt i snak med en congolesisk kvinde (gudesmuk) i en genbrugsbutik i dag. Så tog vi hjem til hende og så lavede hun afrikansk mad til mig, hvor jeg spiste med fingrene, mens jeg ellers komplimenterede, hvor smuk jeg synes, hun var. Hyggelig dag. Hun lavede en afrikansk form for kartoffelmos, hvor man koger noget vand op med noget pulver. De kalder det Fufu i Congo.Så kom hendes bror på 18, hvilket jeg ikke var nede med. Men hvad kan man gøre. Hun synes jeg var mærkelig fordi jeg ikke troede på gud. Man er nødt til at vælge. Og så var jeg åbenbart sataniker. Det vidste jeg ikke.
børn er ikke obligatoriske blandt drømmere jeg
bliver kvalt i et obligatorisk samfund af voksdukker jeg
jeg er en forpulet voksdukke der ikke ved om det er mig
selv der ønsker at få børn eller min totale propagandistiske hjernevask
jeg æder mange grøntsager for at blive et sundt menneske hvorfor
vil jeg være et sundt menneske som skabsnihilist hvad i helvede
rager jeres verdensomspændende kærlighedstilbøjelighed min
fede opsvulmede navle fuld af uld
bliver kvalt i et obligatorisk samfund af voksdukker jeg
jeg er en forpulet voksdukke der ikke ved om det er mig
selv der ønsker at få børn eller min totale propagandistiske hjernevask
jeg æder mange grøntsager for at blive et sundt menneske hvorfor
vil jeg være et sundt menneske som skabsnihilist hvad i helvede
rager jeres verdensomspændende kærlighedstilbøjelighed min
fede opsvulmede navle fuld af uld
Abonner på:
Opslag (Atom)