blomsterblod skyder frem i et fjernt minde

er havet klar
over
hvor
dybt det er?

tanker der i et øjeblik
vil ud af brystkassens vinterlighed sne
snart på tapetet den potentielle spektakularitet
min kalender indeholder
ikke andet
end transcendens
der står smeltede træstammer på et bord
her dufter af varm kulde
århushorisonten er en slående smuk widescreen
vi har akkumuleret årevis af platonisk kærlighed
op i blodbanerne døden fylder knap
nok en håndfuld prøv og se
den her sprogløshed sænke paraderne uden overhovedet
at prøve tag et snefnug under en lup betragt det pis
mikroskopisk nærværende makrokosmisk tilbagevisende livet
er en dans på gentagelsen indåndingen af træets gennemsyrede
egenbevidsthed hvornår lever vi nok til at glemme at vi gør det hvor
dan trækker du vejret tilbage jeg vil ikke dø jeg vil godt
strække den her hvadhed ud i sindssygt bløde kys fra din klare mund jeg
ved ikke hvad jeg vil men jeg ved hvad jeg ikke vil

jeg kan ikke rigtig komme over dig ( en sandhed med modifikationer)
jeg skal holde op med at knække fingre, et usympatisk karaktertræk
jeg har lyst til at gøre et eller andet gigantisk der har revolutionerende gennemslagskraft
jeg føler ikke måske jeg går nok ture i skoven
jeg skal mere styr have på min syntaks, røven i vandskorpen og sådan
vi kunne sagtens have kneppet mere end vi gjorde ( jeg tror din sambo synes du larmede når jeg kneppede dig bagfra)
min frygt for døden og min frygt for livet deler et modbydeligt fifty fifty forhold
hvorfor æder jeg ikke flere havregryn, garanteret fordi jeg tilsætter for meget sukker
jeg har en trang til at gabe over mere end jeg kan gribe
jeg vil kunne jonglere med glasskår på tungen mens jeg blæser mel ud af kæften

fragmentale betragtninger, herunder det at dvæle ved en facebookopdatering

det eneste der kan udtrykke virkelige følelser er stilheden
jeg har læst schopenhauer og bagt boller og skrevet hvor fantastiske mine boller er på facebook
jeg har fortrængt min pessimistiske antropologi og masturberet, en okay cocktail
jeg har tænkt på livet som en midlertidig beholder for noget dybere lort (jeg siger tænkt men mener håbet)
jeg har muligvis virus, jeg skal muligvis snart til lægen
jeg har den her advarselsknap der blinker jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved
jeg så en dokumentar om fuck i går
det er en myte at fuck er et akronym
jeg tror transcendens er en anakronisme
jeg tror for det meste jeg er en anden, jeg ved ikke med dig
når jeg vil være en anden udspringer lysten af trangen til kærlighedens romantiske sammensmeltning
jeg betragter sammensmeltning som en nedbrydning snarere end en opbygning
jeg er destruktiv på den måde
jeg er begyndt at bage en del
jeg er begyndt at dø en del
kedsomhed er den mest grundlæggende katalysator for menneskelig aktivitet
i går gloede jeg på en fugl hele dagen
jeg tror måske tiden har slået mig ihjel
jeg er splittet omkring meningsløsheden i dét at tage afstand fra noget, da dét du tager afstand fra, fordrer en medfødt nærhed i dig, som du måske aldrig nogensinde vil kunne slippe væk fra
jeg har aldrig sagt jeg var opløftende
jeg føler mig hævet ret ofte
jeg føler min tunge smager lidt for meget af blod
jeg føler min tyngde smager lidt for meget af pis
lykken er ikke en skid en metafysisk sandhed, men en idyllisk fysiologi omkring halsens dommedag
jeg har svært ved at slippe ting
ved at lade ting gå
det meste af tiden føler jeg mig som på et kors
jeg er som gud lavede mig
tak dit sadistiske svin
jeg har ikke flyttet mig siden jeg kom ud
jeg kom aldrig over døden i dét øjeblik
jeg tror jeg vil streame youtube