Jeg går kolde fødder varme

tager en gigantisk slurk

af dine bryster

jeg er på dybt vand i

blodet

vi drikker til vi smelter

floder rundt om vores mundviger

bjerge af frost der fryser øjeblikket


vi elsker til vi vælter svaler ud af ryggen

træer til de bladrer nye

kapitler

Hvad bliver det til



Mere dig
mindre mig

medmindre jeg er af dig
elsket

intet mindre
kan gøre det

hvis alt
skal blive
til noget


jeg er for dig
som stråler falder for havet
på dråber
der dræber tiden, jeg har spist
glasskår i hundredeogsytten år, nu
vil jeg have munden fuld af krystaller
dagene skal falde af træerne
tiden skal gå i tilstande
rundt
om dine læber
Jeg forsøger mig med nedskriblet skrift

at få den til at drive ned af væggen

med rum

og masse fylde

af intet

af tomme rum

atomer og flyvske metaforer

meteorer og standsede trappetrin
Hvilken dag det er i dag

hvilken dag er det egentlig i dag
Hun skræller samtlige lag af træet

under er blottet bark og pumpende

Blodlegeme



Jeg har sådan en dag
hvor jeg trænger til
at trænge ind
under din hud
igen
dine lunger sidder i lagnerne
igen
dufter her af alt
det du gjorde
jeg har stadig
dine trusser i skuffen
jeg har stadig skuffelser på tungen
jeg har stadig dit blod i årerne
løber ud med dine minder. Jeg går ud
med min tankegang i dine blodbaner
og størkner dine øjne
lidt endnu
Den her krop
passer mig ikke

åbn dig og lad
mig blive helere


Vi falder sammen
i hinandens kroppe
700 fødder
under bevidsthed
nul tommer
fra at alt falder

på plads

Indmunding, udånding

Var din mund
min
ville jeg slikke
mig
om læberne
i fryd

holde kæft
så jeg kunne
mærke dem
gnide sig mod
hinanden.
den her time
er kommet
du går
lige i hjertet og længere
endnu

Slask de her
læber i gulvet til skyerne
kigger ned

bor dine negle
i kødet på mig

gå i ilten på lungerne svøb
halsens blodårer mod
mit adamsæble

lad dine læber elske
hvert et ord
jeg vokser i din mund
At i virkelighed
være er
røvkedeligt

at dvæle ved kys
at dagdrømme om natten

når du lever oppe
i hende falder alting
pladask på plads.
Intet kan tage

intet fra dig

som alt det intet

alt kan tage fra dig
Vejret blæst

fra dine læber

trækker op til form

i min mund
jeg læser drømme

i dit billede


jeg læsser billeder i det billede


jeg bladrer hvide træer


dine pupiller sprøjter litteratur


jeg træder vande

blå. himlen er usynligt filter i dit blod


jeg blæser på helvede


du blæser derude jeg


længes efter lunger


Surrealistiske eksistentialisme

hvorfra her går vi

hvad fanden laver jeg lige

her hvad helvede vil du mig her

er ikke så smukt som jeg var

lovet kærligheden brænder ud ved første

daggry af realiteten


Vi opererer med paradokser

efter jeg er faldet for din verden
falder dybden til jorden

engang dør balancerne
måske
og da

vil jeg stirres blind af lys

i dit ansigt

Fuck, jeg elsker



Fuck jeg
elsker dig

Fuck dig
elsker jeg
ikke længere

Fuck jeg elskede
at elske dig

Fuck kærligheden
var i os

Fuck kærlighed

Fucking kærlighed

Fuck dét jeg elsker
mig

Fuck jeg
elsker mig
Her er koldt og goldt
i kroppen tø mig op
svalerne er så sindssygt svale
svømmende i blodet for satan tør
du ikke lige stenen sort bort
fra mit bryst med din
skælvende røst
Blæs mig om

kuld


blæs mig bag

over

Rede



Skal skal ikke
skal ligge skal ikke ligge
skal ikke lægge æg
med dig længere
skal ligge hvor jeg
har redt
Det er sjovt du siger det

jeg har faktisk aldrig

stolet på borde der vaklede

når jeg satte mig tilrette

og frisk fra fadet

åd hvad bordet bød
Himlen stinker gevaldigt

af kulkælder kragen koger

i træerne hænger ikke på

bladene hænger ikke

på tæerne som et beskyttende

hudlag mod frost og sibirisk

ånde
Der flyder sandhed i dit blods gader

sig mig

hvem jeg virkelig er
Jeg er et subjekt du er
et smukt objekt

skal vi subjektivt
smelte
hinsides planeters blod
galaksers floder

dyrke den objektive
kærlighed
og være
os selv i kraft
af hinanden
tager dig ud
tager dig blødt tager dig i
tager dig op tager dig hen

tager dig med tager dig væk.
Fuglene trækker kortvarigt huen ned over solens øjne og så slår solen dem op igen. Himlen bryder ud i orange latter og på bjerge, sten, have ligger stråler flade af smil.



Du må have spist søm siden du kan korsfæste mit hjerte. Jeg troede vitterligt vi kunne gå på vandet, men vores blod er en delt flod og jeg beder til du løber ud i sandet en skønne dag. Jeg beder til jeg kan lyve sandheden frem og lave korsets tegn på, at det hele blot er fiktion i mit hjerte. Jeg finder en anden skikkelse jeg kan tilbede dag og nat snart.
Jeg spiser dig
med pupiller natten
ud, klokken er 6 i 6
jeg går ned på dig
udenom ind er lår
jeg i mig lapper dine
læber og fabler
en våd drøm
Jeg har ingen forfængelighed. Jeg er dybt begravet
i rastløsthed. Jeg er fucking forudsigelig. Jeg er lid-
erlig. Jeg er ærlig. Jeg er patologisk ærlig. Jeg
er eksorbitant arrogangt, eklatant elegant, et pragtfuldendt
pragteksemplar, et spektakulært vokabularium af velartikuleret
blod, en pussyblocker, en nonstopper, en fucking what-notter
en ustoppelig hotshotter, et smukt fjæs af en cocksucker i et
propfyldt bæger uden kopholder, en moderknepper
en moderkage badet i blod og spyt, en bowler uden hat
der striker dig i undergulvet og går igennem taget
med god smag og planter galakser der vil cirkulere
mageløst om din kæft til du savler og bør bruge hagesmæk, skal
vi dyrke noget kærlighed, baby, skal, vi dyrke noget sex, skal vi
kneppe som kaniner på bløde tæpper ved kaminer, skal vi stirre
hinandens død i øjnene, skal vi slå tiden ihjel med solen der brister
i stråler der ud af himlens vælving, være et væsen klæbrigt sat
sammen af hvad vi er i kraft af hinanden, skal jeg bide sandheden i
mig og konkludere du er, hvad der løber i mig, ikke mig, ikke mig
for guds skyld
Her i blodets gader
er intet at komme efter
jeg har lige spermet
himlen til med klæbrige
skyer som skidt
fra en spædekalv
eksploderet appelsinsaft i din

kæft løber ned

ad halsen

tiden er gået

i stå og jeg stiller mig

tilfreds med dén transcendens
Tryg i min hånd

var du varm

jeg var til

stede i din værelse
Jeg har tænkt meget på min far


jeg har tænkt meget på min far

er mig og han en del af mig
parader på rad og række

af fugle flyvende i formationer

og os udvekslende blodtransfusioner

i form af tætte trængende blikke

og kys enhver verden ville dø for
ja
gu fanden var jeg da
fuldstændig væk
i dig fuldstændig
forelsket fuld stadig
af de ord jeg drak af
i din hals og på tunge, hvem
tror du lige
alle de digte om
hende med
silkeblødshud
handler om, hva'
Tøj klæder
dig ikke du er bedst klædt
på nøgen ind til
knoglen og mig
ligeså ved din side jeg
har tænkt på ja tilmed
sniffet til dine pink
trusser der dufter så
lækkert af fisse men
sådant siger jeg selv
følgelig ikke til nogen anden
end dig jo
Jeg trækker mig tilbage

og kommer igen

jeg trænger ind i varmen

og hiver mig selv ud i kulden

jeg trænger op jeg trækker mig

jeg smutter glat som en ål jeg

smutter igen jeg er så fandens

ubeslutsom.
kysser dig lys
vågen

stråler slikker dine
bryster, clavicula, skulder
blad

en spændt sol
gennem sprækken
trænger
ind

Thread


Væggene braste
kollisionseksploderet
sammen sammen faldt
vi ud af hinandens
arme af linjen
den røde tråd var alt
alt for tynd



Tiden læger alle sår siger
du så kirurgisér krystallerne
i mit blik, baby

Solsort

sort solsort. lort
solsort. sol sortlort
lort sortsol. sort
lortlort.sort sol-

sort.

*



Frosne kys fra himlen


falder


Jeg sidder og vil skrive en tekst, der har skrevet sig selv, der har bøjet sig i støvet for min frygt for sproget og min tiltagende dræbende bogstavskrampe. Jeg vil skrive en tekst, der siger sig selv, en tekst der siger sig selv selvom den er skrevet af en blind. Jeg ved ikke hvad skriften skal i min hjerne. Jeg ved ikke, hvad den skal på papiret. Har en tekst nogensinde reddet liv.
FUCK DOG

AF MAND,

GUD
Jeg skriver dybest
når mit sprog sover

jeg falder i søvn og staver
mig ind i din bark
Mine fødder sover i taxaen
hjem fra byen totalflænset
dankortsautomatik bræk
på skjorten digte
i ærmet nok til flere
dage oppe
i skyerne
Du er pænt lækker

i pink trusser

og sensuelle smilehuller

uden bh uden for

tid og sted
Det er et andet digt
det er en anden tid
skal jeg skrive om kærlighed
folk lytter ikke til knuste
hjerter og knækkede
liljer det gør de
altså bare ikke.

er nu

Jeg skal ikke
kunne sige
hvad livet
er jeg skal
dog ved gud
kunne sige
det ikke
er kærlighed
til fremtiden.

Søvnløs døgnlys

00.07. Lyden af et køleskab, en radiator der koger, en kvinde, lydløs besked der tikker ind, mig der vender sig, og sig det er løgn, en nat, endnu en, fuld af intet.


Baggrunden står i baggrunden for forgrunden. Forgrunden er dit bryst i min mund, tænderne og tungen henholdsvis bider og cirkulerer omkring brystvorten. Jeg har sat tiden ud af spil og natten evig leger vores læber med hinanden. Sneen falder for træerne og vi vores tanker dybere for hinanden i sengen.
Her er
koldt som
fandens himler. jeg lægger dig ned
vi lægger ud med varme
kys og elektriske galakser
jeg lægger dig fra mig
på skrivebordet med alle
de tanker og følelser der aldrig
blev tilnogetgjort.
Jeg er intet
mindre alt
du inkarnerer
ved dit bryst
hviler verden.
jeg er en kraft
i kraft af dig
ulmer knogler


Din krop
er et rankt, sexet
birketræ med skulderblade

og kraveben





Dine skulderblade hænger på træerne
dine kys er auraen om et birketræ i en drøm jeg berører
du rører mine tårekanaler

du letter som en grå due i natten
Det er bare ord

jeg kan ikke beskrive det
jeg virkelig
om dig føler

hvis bare alfabetet var ikkeeksisterende
men jeg har slugt for mange kameler i sproget

og som de milliarder andre
kærlighedsdigte siger
det her ligeså lidt

en dag
skriver jeg en drøm
under din bevidsthed
uden om dine øjne
og vi vil ovenpå
hinanden falde
i søvn

dét

vil være et
kærlighedsdigt
værdigt.
Smelter under
din verden
et blod

går under
bordet med dine vinger
som en alkoholiseret albatros
tager fart
under skørten

er jeg

Er du der
fordi jeg er
jeg er her
fordi du er
er du her
er jeg her
jeg er der
du er

er jeg noget
for dig
har jeg dig
noget at skulle have
sagt
har du mig
overhovedet i hjertet

er jeg dig
er jeg dig
er jeg ikke
er jeg ikke
Oh,
god
you
are
just
horribly
beautiful
I nat drømte
jeg jeg kneppede
og dig med
på en krystalknitrende
eng og ingenting
stod os i vejen
selv var vi vejen
og da jeg vågnede
sprøjtede jeg ud over
maveskindet og kaldte
dig op
Jeg har altid en forestilling

om en forestilling

og i den en forventning

om en forventning


når tæppet går ned

er der evigt og altid

skuffer med skuffer

med skuffelser

og sokker der stinker

af cocksuckere

og lettere

mindreværdskomplekser
Er du der

fordi jeg er

jeg er her

fordi du er

Jeg får et føl på tværs
hvis ikke
du snart føler mig på tværs
af dit hjerte på grund mig
på trods af jeg er
mig
Jeg vil snakke

med dig og tælle

alle de milliarder

ting du siger

mens du siger det

du
Så fyldt med pis
blæren er så fuld
af glasskår
er kærlighed
Fugle der eksploderer

på krystalbelagt birketræ

er et syn for guderne

dine øjne er våde

som dit skød skød

vådeskud af kærlighed

og ramte mig i røven
Du spiller op og hard to get, b
Min tunge vrider sig som en ål
mod din tunge og alle dine læber
taler sit eget tydelige sprog
som de lægger ord i min mund
Din hjertebark
er et poetisk vakuum
af akkumuleret drøm
knogler der koger
under huden uden
pis
Solen går op for pigen

hvis tanker tænker skygge
Jeg har blomster i lommen

jeg smider
Vi drikker vin duer
blafrer straks flaksende
forbi
jeg hælder drøm

i dine lunger du
bagefter ånder ud

i mine vores ansigter
har krøllet sig sammen

i det blideste
kys og jeg er ikke bleg
for snave dine kinder
rød som postkasse
Jeg er sulten. Hunde. Du spinder som en
kat. Dine silkebløde poter klæber til min nethinde som ord
til læber. Driv mig til vanvid. Lad det ske fluks. Slik mine sår. Spind mig
ud af kontrol, baby.
Jeg er vild
med den måde
du brænder mig af
når jeg ligger oven på dig
pumpende blodsprængte årer
rundt i dine tårekanaler.
Jeg er vild med din
måde at komme
dyrisk skrigende
og tiggende som
en bombe af lyst
Du strammer dig an
om mit vilde dyr
jeg giver dig mit blod
hele armen og sammen
siger vi amen
ikke fordi vi er
religiøse men til dette
guder.
Jeg er kommet i dig

for at blive

til en
I nattens tavse larm
lukker vi lyden inde
af læber der gnasker
og slasker hinanden
hæmningsløst til
som to stille
vulkaner
Vi er 900 kilometer fra at have hinanden
i munden
vi er 900 kilometer fra at være
noget for nogen af os
vi er 900 kilometer fra 3 ord
vi er 900 kilometer fra selv
den mindste berøring
vi er 900 kilometer fra at mærke en fucking skid
vi er 900 kilometer fra en drøm
af en nat
vi er 900 kilometer fra at se os
selv i øjnene
vi er 900 kilometer fra nogensinde igen
Jeg har drømt
at vi vågne
var væk fuldstændig
væk i en drøm at
vi var at
vi er at
du er mig at
jeg er dig at
det er dét
Hun var harm
han var hende
de løb ud af hænderne på
hinanden.
han ville ikke give sig
selv til hende som
hun til ham
sagde det her er for godt
til at være sandt
og sandt var det.
Hun er kommet
videre. Han er gået
kold i en sibirisk seng.
Jeg knækker linjer ud af kæften jeg har

skrevet som en brækket arm og en dag

når lortet ind til benet.
Kom hid elskelige
elskling
snav mig i gulvet
og sammen vil vi mærke
himlen under huden
Dine knogler er en skov
af blodrøde blade
jeg svæver ved synet
af

du er en himmel
fuld af fugle
en hypergul

solnedgang
Jeg er fuldstændig

ligesom dig vi

er fuldstændigt flydende

blod

jeg er et

vildt dyr

pulserende om læberne

Dine kys er en ring der breder sig i mit blod
Før skoene går til
i et ildelugtende sæt
strømper og svedige
tæer træder vi
ud af livets karakter
og forsvinder på en eng
af vildtgroende blomsterøjne
Dit hjerte er en keddel der koger over
det hvide hav inkarneret i dit
blik
Kan ikke se hjertet
for knuste knogler

kan ikke finde rytmen
uden din dans

kan ikke finde lyset
uden skyggen af dig

kan ikke sove uden
din faldne søvn

er ikke sulten
uden din mund

ser ingen himmel


der er ingen vej
uden jeg øjner dig
Dine tæer ser ud som om de gror ind
Vi dansende træder dybblå skyer under dynen før natten falder på og må derfor sande, at vi smider håndklædet nær sengen og slår hinanden ud af denne verden med hvidblide blodkys og blikke vi begge ville dø for
at live op når vores aske smuldres i havet fra en døende cigarethimmel
Klokken når galaktiske højder

i din tilstedeværelse


dit ansigt er en lavine

af mikroskopiske fnug og kærtegn
Blade daler i søen
fluer falder i søvn
spejlingen dufter af sol
her har lige
trådt en kvinde
i mosset
Dit røvhul
er lækkert
badet i sperm
og andre digte

At være væk



Dine fingre er ude af mine hænder
men jeg ville ønske
du var
i min hule ånd.
Jeg har tænkt en million
gange på dine læber der
sagde jeg elsker dig første gang
efter
vi svedende faldt
i søvn ovenpå hinanden i ske




Luften er tyk af lethed

Dit blod er nøgen
ilt løftet i natten båret
af bare
natsværmere
Dit ansigt er på lang sigt
placeret som fundamenter
og himler af duer
der tager afsæt i minder
om os
Min pik
en gigantisk erektion
rejst fra bunden
af en skov nær
en flod af blod
Mit hjerte er en benzintank

du falder i tanker for
Du et

konstant vakuum

af drøm

til glødende lyd

af sol
Skjortet er knap nok færdigsyet
før du flår den fra hinanden og hiver mig
ind i din kalender.
jeg efterlader et hvidt digt hvor dine røvballer
svajer mest
Digte med et direkte videnskabeligt anliggende

giver jeg ikke en fløjtende skid for

lortet bør spermes ud med blod på tanden

spørger du min bare røv


pussy og pis og sådan noget shit
står for min egen regning
så jeg signerer med stråler der står
ned i stænger fra himlens blyant
så jeg skriver dig ud af systemet
ind i mit eget knogleunivers

punchende på tasternes puls

Jeg ser mig blind på dit syn

Hendes hår er
drivvåde
have
og løber ned
langs bryster og mave
skind op i
forneden
Med tiden synker vi sammen i hinandens halse. Vores drøbler dunker simultant. Jeg med din stemme siger slug mig, hele mig, til det hele, er, forbi.

Digt om hjertet

Vi lyver sandheden frem

idet

vi har digtet om hjertet
Vi holder kæft
og tunge lige i munden
unge hænger vi eksistensen
langt ude på åbent hav dybt
inde i halsen
på klodens råbende drøbel
og røber og ræber som de svin
vi er med munde åbne
med syv spejl
Denne tekst stopper ikke før jeg siger det

til blodet den stopper ikke før vi har valset

langt ud af halsen svinset og svanset svundet

i tid over forskellige marker forsvundet i baghoveder

teksten flyder stadig
Natten falder på landskabet da jeg skaber eksplosioner ved berøringen af dit
kastede lys

Dagen falder i natten



Døgngamle knepper
vi med bukserne
nede oppe i din
lejlighed uden
gummi imod
stjerner vi i
natten stiger

Jeg åbner dit rum
der åbner op for
flere rum der rummer
flere rum der runger
flere rum der åbner
åbninger jeg rummer
åbninger du rummer
rum jeg råber på rum
du håber på jeg vil
rumme

i blod

Mens du storelsker jeg knepper dig
sveder jeg perler af krystaldrømme
på dit glartbarberet våde venusbjerg
og vi ved en hvid virkelighed da vi ser
hinanden se hinanden se hinanden
en reflektorisk elektromagnetisme
en retorisk umulig udtalelse en vulkan
af vulva mellem mine blottede fingre
en stigende trang til en kravlen op ad
stigen ned i din kælder og høre skrig
og hvin smælde mine hofter imod
tiden fremfor dvælen ved det der ligger
os tilbage nu ligger vi hinanden på sinde
og kulden i blød i blod og bare
lader det fryse ved temperaturens
absolutte kogepunkt

Kast dig
hovedkulds

ud i bydeform ud i

søvn, drøm

for satan

drøm.

Dog, god

Hunden gør
præcis, hvad der passer
en køter. Knepper sporadisk
forbipasserede kvinder. Skider
på stierne og pisser territoriet af
gør lygtepæle sure over
stanken af dampende

urin og øjeblikke
slikker den sine boller for de
er dens største kærlighed.
København er en kvinde
sortedamssøerne er hendes
pupiller det levende
i hendes blik er mennesket
i kalejdoskopisk tøj gennem
byen
Vi for travlt
igennem hinandens
tankestrømninger og kanalerne
til vores hjerter var blokerede især
mit der nu først ser
tunnellen til det lys
hvor for enden du står hvor
blomsten falder i for solen
der nedgår og opstår
Vi fylder hinanden
med hinanden, kys, sæd, undskyldninger, dårlige
biografture, uendelige aftener under åben
pejs ved døende sole, drømme, længsler, hængsler, håb
frygt og atter håb

Kaffe

Kaffen smager
bedst rå
ufiltreret uden skyggen
af tilsætningsstoffer ingen fucking
sukkerknalder nej den skal være
totalt sort som snak
der tåger
Du er et billede
på himlen
der hænger
i min lejlighed mellem
fjernsynet og et maleri
mellem dine ben
er lys
og skyerne er dine
bryster
mellem mine hænder
lyn er stive brystvorter
der sitrer idet de rammer
jordens fingerspidser
som er ragende fugle
og den bare bark i vild sky
Jeg vil

dig

som en sindssyg

jeg vil være

væk i dit blik i dit

blods tilstedeværelse
Ordene er talte

iltblomster

der forlader

din mund

du tæller for

mig

og stikker dybere

end himlen nogensinde

vil kunne
I natten spinder
en kat
en edderkop
blafrer krystalliske
dråber
på det græs der
netop betrådt
af mosekonen
spirer
Vi bliver til havet

skyller drømme

over vore og fødder og kysten

Vil du stoppe tiden
skal du blot vide
hvordan du smelter
en kvinde med læber
på bare læber våde
som en drøm der bader
i sved
Her

er hun

virkelig på

jeg er helt

væk

solskin fra

reflekterede vinduer

hvad mere

vil du

have
Jeg med dig ligger
høj på græs da vi
går efterlades
et aftryk af vores
krøllede kroppe

jeg tager dig
i hånden og bider
mærke i din
følelse
Jeg er fucked up
på alkohol og hvad fanden ved jeg
jeg knepper dig hårdt bagfra
jeg knepper dig hårdt forfra
mens du har menstruation
ser jeg blodrødt
det handler slet ikke om aggression
temperament, fortrængning eller
hvad fanden ved jeg
er bare en liderlig tyr
der er blid som et lam
V har transporteret

mange drømme frem og tilbage

mellem hinandens vener

vi har transcenderet utallige lyshår

Tyngekraft

I hvert fald
for hende
er der helvedes
dybt og dybt

langt
tilbage til
0
som en sommerfugl
som en fucking sommerfugl
som en fucking kneppende sommerfugl
som en sommerfugl giver du mig fucking vinger
som en sommerfugl giver jeg dig fucking finger
som en sommerfugl fucking forpuppes vores pupiller
som en sommerfugl fucking svæver vi trancelet
som en sommerfugl spjætter vi drømme fucking virkelige
Brygger
videre
på et øjeblik
om dine rige arme varme
sluppet løs som duer
i min favn

Ingen titel


Vi driver
med tiden
og floder
og flyder
med drømme
i rygsækken
og hjertet
i forsejlede
kufferter